Hej

Velkommen til min blog. Her kan du finde mad, nyttehave, DIY og meninger. Forhåbentlig kan du finde opskrifter, blive inspireret og selv få nye gode ideer. God fornøjelse.

0E78C7AB-4F22-41FE-B421-428B23ED8CBC.jpg
Indbagt porre og artiskok med krydderurts ricotta

Indbagt porre og artiskok med krydderurts ricotta

Den her ret er højt på hitlisten hjemme hos mig. Jeg elsker mad, der gør sig godt både varm og kold - Det er altid lækkert, at kunne få gode rester med i madpakken. Det er også en ret med massere af smag og jeg drømmer mig sydpå når jeg laver denne ret.


Opskrift

4 pers

Ingredienser

  • 2 spsk olivenolie

  • 2 porrer skåret i tynde ringe

  • 1 fed finthakket hvidløg

  • 1 ds g artiskokhjerter skåret i små stykker

  • 150 g ricotta

  • 25 g revet parmesan

  • 1 æg

  • 1/2 bdt dild finthakket

  • 1/2 lille bdt krus persille finthakket

  • 250-300 g fersk filo dej i ark ( jeg plejer at købe det i køledisken i supermarkedet jeg har fundet det både i brugsen og føtex)

  • 1/2 spsk sesamfrø

  • Salt og peber

Til Pensling af filo dej

  • 1 æg

  • 1/2 dl yoghurt naturel

  • 20 g smeltet smør

Fremgangsmåde

  • Varm olien i en dyb pande eller en gryde

  • Tilføj porre og løg. Krydr med salt og peber og steg over medium varme under omrøring inden til det er blødt

  • Tilføj så hvidløg og steg i yderligere et par minutter

  • Sørg for at blandingen ikke er for våd, for så bliver tærten blød. Hvis der stadig er meget væske, så skru op for varmen og kog overskudsvæsken af

  • Tilføj artiskokkerne, bland og sæt det til side for at køle af

  • Bland ricotta, parmesan, æg, persille og dild i en stor skål.

  • Bland så grøntsagsblandingen i og smag til med salt og peber

  • forvarm din ovn på 220 C

  • Der kan være forskel på hvor store arkene med filodej er, men princippet er det samme når du ruller

  • Pisk æg, smeltet smør og yoghurt sammen

  • Pensl et ark filodej og læg et ark filodej ovenpå

  • Fordel grøntsagsblandingen i et tyndt lag på filo dejenog efter lad ca 2 1/2 cm være fri hele vejen rundt

  • Rul arkene med fyld til pølser. Fortsæt til du ikke har mere fyld

  • Placer rullerne på en bageplade med bagepapir og fold enderne af pølserne ind under pølsen i begge ender

  • Pensl rullerne med resten af ægge yoghurt blandingen og drys sesamfrø på toppen

  • Bag i ovnen i ca 30 min til de er flotte og gyldenbrune

  • Server varme eller kolde til aftensmad eller frokost med en lækker salat eller hummus til

Hvis du drømmer, at prøve og lave din egen ricotta kan du klikke på knappen nedenunder

Hjemmelavede  luksus makroner med marcipan

Hjemmelavede luksus makroner med marcipan

Hjemmelavet ricotta

Hjemmelavet ricotta